begynder med dansk
Lær meget mere end dansk
Sprogcenter Nordvestjylland gør en positiv forskel for internationale borgere og deres arbejdspladser i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner. Her lærer kursisterne ikke bare det danske sprog. De bliver understøttet i deres kulturelle og samfundsmæssige læring, så de kan forfølge planen om det gode liv i Danmark.
Undervisning i øjenhøjde
Vores tilgang til dig som international medborger er individuel læring, hvor vores undervisere møder dig i øjenhøjde med et oprigtigt ønske om at styrke dine kompetencer. Sammen lægger vi en plan, der tager udgangspunkt i dit fremtidige liv i Danmark. Den plan begynder med dansk.
Vores dansktilbud til virksomheder
Vi tilbyder flere forskellige virksomhedsforløb, der styrker jeres internationale medarbejderes sproglige og kulturelle kompetencer.
- Dansk­uddannelse
Danskuddannelse
Alle nytilkomne internationale medarbejdere kan få gratis danskundervisning. I kan som virksomhed hjælpe jeres medarbejdere med at blive tilmeldt.
- Dansk på arbejdspladsen
Dansk på arbejdspladsen
Forløbet er til jer, der vil give jeres internationale medarbejdere de bedste forudsætninger for at kunne begå sig på jeres arbejdsplads – også sprogligt og kulturelt.
- Danskkonsulent
Danskkonsulent
Forløbet er til jer, der har brug for, at jeres internationale medarbejdere kan begå sig med fag- og branchespecifikke sprogkundskaber.