Indfødsretsprøven
Et dansk statsborgerskab kræver, at du har bestået Indfødsretsprøven. Sprogcenter Nordvestjylland afholder prøven to gange årligt.
Husk at læse de vigtige informationer længere nede på siden.

Bliv klar til prøven
Herunder kan du finde de links og vigtige informationer, du skal bruge for at gøre dig klar til Indfødsretsprøven. Prisen for tilmelding til prøven i 2026 er 946 kr.
Får du brug for at afmelde dig prøven (og få gebyret retur), kan dette kun ske frem til tilmeldingsfristens udløb.
Som noget nyt tilbyder vi et kursus 'Bliv klar til indfødsretsprøve'. Du kan læse mere om tilmelding og indhold i denne flyer. (Tilmelding til kurset er IKKE tilmelding til prøven, dette skal ske via det ovenstående tilmeldingslink)
Bemærk! Flyeren er ikke handicapvenlig, så hvis du har brug for hjælp til oplæsning, bedes du kontakte os på tlf. 9611 3900.

Værd at vide
Det er vigtigt, at du forbereder dig i det nyeste læremateriale samt læser de vigtige informationer om prøven:
Indfødsretsprøven tester dit kendskab til det danske samfund samt den danske kultur og historie. Prøven består af 45 spørgsmål, som du blandt andet kan forberede dig på ved at læse lærematerialet herunder og ved at følge med i de danske nyhedsmedier. Vær opmærksom på, at lærematerialet bliver ændret hvert år. Det findes også i en lydversion.
Du kan læse meget mere om Indfødsretsprøven på SIRI's hjemmeside (Styrelsen for International Rekruttering og Integration).
Har du brug for at læse om betingelserne for statsborgerskab, kan du finde det på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside
Kontakt
Hvis du - efter at have læst informationen om prøven - har behov for yderligere vejledning om indhold eller afholdelse, kan du kontakte prøveansvarlig Amalie Glargaard på mail: amal505b@shls.dk
Tilmeldingsfrister
Til prøven der afholdes 25. november 2026